Digte 2024

Med »Digte 2024« tager le Berthélaine læseren med på en lyrisk rejse i nutidens virkelighed, dens ændrede vilkår og indikativer. Baggrunden er det kendte, ¿tempora mutantur, nos et mutamur in illis¿, (lat.) 'tiderne forandres, og vi forandres med dem.' Fortællermæssigt distancerer digtsamlingen sig fra det sædvanlige lyriske-jeg som fokus for et oplevende, (over)følende, egocentreret selv; er det lyriske-jeg til stede, er det nærmere som en abstrakt størrelse, erfarende det enhver erfarer. Indholdsmæssigt, består samlingen af tolv konkrete emnesituationer, som bogstavelig talt indfrir det latinske 'situaten', at placere i en særlig tilstand eller forhold, at tildele sted, at positionere. Sådan som ethvert individ er sat i sin tid og epoke, som virker ind på individet og dikterer eksistensen. Emnesituationerne er f.eks. aktiv dødshjælp, affaldssortering, elcykler, medicinforbrug og klimaforandring. Realiteter, der forvirrer, opildner eller skræmmer, det erfarende-jeg. Stilmæssigt er de tolv digte hybrider, som sampler stykker og stumper fra ulige tekster: papirgamle såvel som virtuelle, poetiske såvel som prosaiske, fiktioner såvel som fakta. I en refleksion af den måde verden anno i dag gestalter sig, som en kalejdoskopisk skønhed. En unik gestalt som forfatteren er sig bevidst, og som har teoretiske rødder i Mikhail Bakhtins litterære begreb 'Polyphony' og T.S. Elliots essay, »the Sacred Wood«, der (I) betoner litteratur og poesi som en organisk helhed af tradition og nutid, og som (II) fremhæver den de-personificerede fortællerstemme. - Alt sammen i dialogiske helheder, hvor de enkelte fragmenter taler med hinanden, mod hinanden, crasher hinanden, i uudtømmelige betydninger og sanseligheder. Hertil, stilistisk, er de tolv digte karakteriserede ved brud på normal syntaks, brug af gammeldags fremstilling, omvendte ordstillinger, høj stil, lav stil, rim og ikke-rim, citerende stil, abrupt stil mv. - I en oprørsk og kunstnerisk udforskning af semiotik og fonetik. ... Hil musernes evige inspiration!